tirsdag den 19. februar 2008

Se mig! Jeg er på Nettet!

Det var med noget tøven jeg kastede mig over FaceBook. Selvom jeg er (forholdsvis) uskyldsren, så er det alligevel begrænset hvad jeg ønsker CIA skal vide om mig...

Men man må jo smide tøvlerne ind imellem og bare kaste sig ud i det, så nu er jeg altså en del af den globale klap-hinanden-på-ryggen tjeneste kendt som FaceBook.

Jeg tvivler på at det er noget jeg kommer til at benytte specielt meget i fremtiden, men det var da ganske fornøjeligt at finde gamle venner og bekendte, og få fulgt op på hvad der er sket siden skole- og gymnasietiden.

mandag den 21. januar 2008

de.icio.us

Så er man sandelig blevet oprettet som tagger i del.icio.us. Det måtte fejres med endnu en widget til bloggen. (Se højre side)

mandag den 10. december 2007

YouTube

Har flere gange brugt YouTube på en udlånsvagt, primært for at klare faktaspørgsmål.
Må dog erkende at jeg overvejende benytter 'Tuben' til sjov og spas. Som nu f.eks. nedenstående klip, der virkelige appellerer til en gammel gamer som undertegnede:

Google Docs

Google Docs > Dokumentarkivet

Jeg er begejstret. Er fedt at kunne have sine dokumenter tilgængelige hvorend man befinder sig.

mandag den 26. november 2007

iGoogle

Jeg er stor fan af personlige forsider, og bruger iGoogle både i arbejdsmæssig sammenhæng og privat. Ved at oprette flere tabs er det jo hurtigt at skifte sfære rent indholdsmæssigt på din forside.

Faldt over en fornøjelig lille widget, der præsenterer en række alternative skins til iGoogle, så nu ser en af mine private tabs (om NFL) således ud:

RSS - Rigtig smart service

... den var tynd, men når nu alle andre har fundet så fantasifulde forklaringer på RSS-akronymet...

Har faktisk aldrig gjort det store ud af RSS før ud fra den betragtning, at jeg ummiddelbart foretrækker den appetitvækkende tilgang som personlige forsider giver. Der er dog ganske givet nogle spændende nyheder, der er gået min næse forbi, så nu abonnerer jeg på diverse IT-sites og selvfølgelig de andre deltagerblogs i dette projekt :)

tirsdag den 6. november 2007

Endnu en blog

Jeg føler mig ikke som den store blogger, alligevel er dette min 9. aktive blog, og den 6. i forbindelse med dette projekt.
Selvom jeg er med i projektgruppen, føler jeg mig bestemt ikke som ekspert ang. mange af de ting vi kommer til at kigge nærmere på over de næste ca. 17 uger, så jeg glæder mig meget til at lege med dem... og så endda i arbejdstiden :)